Tung Metal: brĂždrene der boltede Schweiz
06/2022
06/2022
@Silvano Zeiter
Silvano Zeiter
Ashleigh Maxwell
Det hele startede med to teenagere, der hamrede pitons ind i en syv meter hĂžj stenblok i en stille dal over Montreux, Schweiz i 1969. I lĂžbet af de sidste fem Ă„rtier har brĂždrene Yves og Claude Remy vĂŠret med til at forme sporten inden for moderne klatring
Pionerer igennem stigningen i sporten for klippeklatring, begyndte brÞdrene Remy at Äbne nye ruter i Schweiz i 1970. Siden da er de gÄet videre for at samle et imponerende udvalg af fÞrstebestigelser, medboltning af tusindvis af legendariske ruter over hele kloden, inklusive omkring 15.000 pitches. I Schweiz er der ingen stor mur, der ikke er blevet formet af Remy-brÞdrenes ubarmhjertige forfÞlgelse af udforskning, fra Les Diablerets, til Sanetsch, Grimsel, Gastlosen og Wendenstöcke. Med mere end 100 bÞger omkring deres produktive arbejde, er der nÊppe en klatrebog i Alperne i dag, der ikke indeholder en rute af de legendariske Yves og Claude Remy. Takket vÊre det ubearbejdede og ultimativt urokkelige bÄnd, som kun sÞskende kan dele, har Remy-brÞdrene bidraget til tilgÊngeligheden af klatring i Schweiz mÄske mere end nogen andre klatrere - og de er ikke fÊrdige endnu. Vi satte os ned med Claude Remy for at tale om fortid, nutid og fremtid.
Hvad har du lavet pĂ„ det seneste? Claude RemyDesvĂŠrre ikke nok klatring, fordi jeg arbejder hĂ„rdt pĂ„ en ny bog om Miroir de l'Argentine [en facade i vest for de schweiziske Alper]. Vi lavede en bog om det i 1997, og vi Ăžnskede at lave noget nyt, fordi der er mange gode historier, sommin fars â. Fordi, du ved, han klatrede Miroir i en alder af 94 Ă„r?SelvfĂžlgelig. En sĂ„ fantastisk prĂŠstation. HvornĂ„r begyndte du fĂžrst at klatre med Marcel?Vi begyndte at gĂ„ i bjergene i en meget ung alder, bare gĂ„. I 1964 begyndte vi at klatre sammen med et reb.
Du kommer derhen, og der er mange skorstene, jeg ved ikke, hvor mange ramper og klipper. SÄ, du kigger pÄ denne vÊg og tÊnker, 'f**k'
Hvordan var de eventyr med din far?Da vi startede, var det meget anderledes. Vi havde det samme par sko til alt - gÄture, klatring, skilÞb. Der var ingen seler; linen gik omkring vores talje, og vi sikrede i hÄnden. Det var altid hÄrdt. Dage var for lange. Vi skulle altid gÞre det maksimale med minimalt udstyr og tid; det var hans motto. SelvfÞlgelig havde Yves og jeg det senere, men ikke pÄ samme mÄde. Du ved, da min far lavede sine fÞrste bestigninger heromkring, begyndte de til fods eller pÄ cykel eller tog minedriften. Nogle gange, for at spare penge pÄ toget, gik de bare. Det er sÄ anderledes, du kan nÊsten ikke forestille dig det. Derudover havde de ingen information, bare en ven, der siger, 'Vil du klatre op ad Miroir?'. Og en anden har fortalt dem, at du fÞlger skorstenen, derefter ved siden af den diagonale, drej til hÞjre og gÄ derefter til toppen. Det var det. Ingen topografisk kort. Ingen billeder. Intet. Kan du forestille dig det? NÄr du kommer derhen, er der mange skorsten, jeg ved ikke hvor mange ramper og klipper. SÄ du kigger pÄ denne vÊg og tÊnker, 'F**k'. à h, og hvor mange pitoner? MÄske tre eller fire. Det er helt anderledes. Min fars klatretov var det samme, han brugte til at bÊre mad eller tÞrret grÊs, som han fik fra sin far
HvornÄr begyndte du at klatre pÄ egen hÄnd?Min far fik en rygoperation i 1969, og i to eller tre mÄneder var han ude. SÄ spurgte vi, om vi kunne klatre med hans udstyr - hans reb, karabiner og pigge. Han var ikke glad, men han sagde ja. SÄ var jeg 16, og Yves var 13, da vi begyndte at lave nye ruterHvornÄr blev tingene alvorlige?Efter at vi havde trÊnet (min bror som VVS-mand, og jeg lÊrte mekanik), ville vi begge klatre sÄ meget som muligt, og vi indsÄ, at et halvdagsjob ville vÊre nok. Andre mennesker ville gÄ i weekenden, og vi tog afsted en eller to ekstra dage i lÞbet af ugen. PÄ det tidspunkt betÞd det, at vi med det samme blev bedre end alle andre omkring os. MÄske ikke bedre, men mere aktive.
I nogle Är havde vi ikke en meget prÊcis idé om, hvad vi ville. Senere, i starten af 80'erne, blev vi gode venner med [franske klatrer] François Guillot. Han var en af de bedste og lavede 50 nye ruter pÄ én sÊson. Vi lavede mÄske 10 eller 20, sÄ det blev det nye mÄl. Den nÊste sÊson lavede vi omkring 80 ruter. Samtidig begyndte vi at lave flere ruter pÄ god klippe med bolte. Vi besluttede os for at vÊre mere aktive i denne retning, i stedet for alpine ruter. Vi sÞgte efter disse linjer og var i stand til at lave nye ruter meget hurtigt. Som i Eldorado klatrede vi 15 nye rebstiger pÄ en dag ret let. Det gik hurtigt. Vi lavede Motörhead [6a+/5.10b 500m] med kun 11 pitons.
Hvordan udviklede udstyret sig ellers i lÞbet af denne tid?Da vi begyndte at klatre mere i starten, havde vi ikke engang en sele. I 70'erne til 80'erne begyndte vi at kÞbe klatreudstyr i Chamonix. Vi fandt ogsÄ stÄlpitons i USA og nÞdder i England. Vi blandede alle disse forskellige klatrestilarter for at gÞre det, vi ville gÞre, nÄr vi lavede nye ruter. Det gjorde os hurtigere, og vi havde masser af udstyr til ethvert problem. Og kort efter dette mÞdte vi [produktschef] Albert Wenk fra Mammut. Han opfordrede os til at bruge bolte i stedet for pitons for at gÞre det sikrere. Vi havde ikke boltene, sÄ han gav os, hvad vi havde brug for. PÄ det tidspunkt var der meget fÄ bolte rundt omkring. SÄ med Mammut var det en vigtig forbindelse. Vi blev ogsÄ mere involveret i at teste selen og rebet og hjÊlpe med at forbedre detHvad gÞr dit partnerskab med Yves sÄ stÊrkt?Vi er virkelig heldige. I over 50 Är behÞver vi ikke at tale om noget som helst. Vi gÄr bare, og det er perfekt. Vi behÞver ikke at sige, 'hvad tror du? Skal vi tage dette udstyr? Skal vi gÄ derhen?' Vi gÄr bare. Det er det. Basta. Min bror var altid den stÊrkeste. Jeg var altid bagefter. Det var f***ing hÄrdt for mig. Han var bare fantastisk - ekstremt god i Þjeblikket. Han imponerede alle
Jeg gÄr ikke sÄ tÊt pÄ faren, men bare lidt, for at tage et lille kig over kanten. Det er livet
Vil du stadig klatre i Marcel's alder?Ărligt talt, jeg synes, det er svĂŠrt at forestille sig. Du har brug for meget held til sĂ„ mange ting. Du skal bevare dit held og passe pĂ„ det og vĂŠre forsigtig med, hvem du tilbringer din tid sammen med. Jeg vil ikke spilde tid med dĂ„rlige mennesker eller dĂ„rlige situationer. SĂ„ snart jeg fĂžler mig ubehagelig, gĂ„r jeg vĂŠkHar heldet hjulpet dig med at fortsĂŠtte med at klatre alle disse Ă„r?Vi har vĂŠret heldige, men du skal arbejde pĂ„ det. SelvfĂžlgelig har vi vĂŠret i vanvittige situationer; faldet ned i en gletsjekedel, jeg er faldet og blevet slĂ„et ud, jeg er blevet ramt af lyn i bjergene, laviner, bivouacker i vanvittige situationer. Vi havde mange ting, og jeg synes, vi har vĂŠret meget heldige, men vi passer ogsĂ„ pĂ„ vores held. Du skal tĂŠnke pĂ„ det hele tiden. NĂ„r du undslipper en dĂ„rlig situation, og du stadig er i live, tĂŠnker du, 'okay, det var den sidste', men du begynder forfra, ved at lave en fejl eller komme for tĂŠt pĂ„ kanten; tĂŠt pĂ„ risikoen. Det er det, vi sĂžger i livet - det er lidt spĂŠndende. Nu med min alder er jeg ikke sĂ„ vild, men vi er stadig lidt vanvittige [griner]. Jeg gĂ„r ikke sĂ„ tĂŠt pĂ„ faren, men bare lidt, for at se lidt over kanten. Det er livet
Det er dejligt, at vi har gode minder, men det er bedre at skabe flere
Har du stadig specifikke ruter, du drÞmmer om at skabe?Mange. I mit hoved er det skÞrt. Hele tiden. Jeg har stadig listen, jeg har haft i mange Är, og nogle gange kan jeg sÊtte kryds ved dem. I GrÊkenland har jeg ogsÄ mange steder. Vi er maniakker. Der er sexmaniakker, men vi er rockmaniakker, eller boltmaniakkerHar du en favorit rute?Motörhead eller Septumania [6a+/5.10b 550m]⊠De er nogle af de bedste i verden. De er sÄ utrolige. Men der er mange. Da vi besteg Motörhead, gjorde vi det og tre andre nye ruter pÄ fire dage. Det var en besÊttelse. Det var dejligt, men vi gjorde det og det var det - nÊsteTÊnker du mere nu tilbage pÄ dine kreationer?Nej, jeg kigger stadig fremad, og jeg vil gerne gÞre mere. Det er dejligt, at vi har gode minder, men det er bedre at lave flere [griner]. Jeg arbejder pÄ en rute pÄ hÞjre side af Miroir nu kaldet 'Sully'. Det er 27 sektioner - en lang rute, som jeg laver med en god ven. Det tager sÄ meget energi. Men nÄr den er fÊrdig, er jeg sikker pÄ, at jeg vil lede efter den nÊste
BrĂždrene Remy har vĂŠret Mammut-udĂžvere siden 1981.
Jeg hĂžrte fra vores reprĂŠsentant i den fransktalende del af Schweiz om to brĂždre, der var unge og meget stĂŠrke inden for svĂŠr alpinklatring. Jeg tog ud for at mĂžde dem begge hjemme. Ved mit fĂžrste mĂžde var det kun Claude, der talte med mig. Yves var i samme rum, men han sad fem meter vĂŠk, sagde nĂŠsten ingenting og var meget kritisk. Det var Claude, jeg talte med hele eftermiddagen, og til sidst besluttede vi at arbejde sammen. Jeg kunne ikke give dem penge, men jeg kunne give dem produkter. Jeg bad kun om deres feedback. For hvert enkelt produkt, jeg gav dem, modtog jeg fra hver en perfekt feedback. Det her var meget specielt. Og Yves, der fĂžrst var meget kritisk, begyndte at besĂžge mig hos Mammut hver 2-3 uge med brugte produkter og hans ideer. For historien, for bjergbestigerne og klatrerne, har Remys gjort meget for at gĂžre klatring populĂŠrt.
Albert WenkMammut
